Af Jacob Nielsen. Arkivfoto.
To store udbud for første etape af den kommende M5-metrolinje er nu offentliggjort
Udbuddene for første etape har en værdi på omkring 10,5 milliarder kroner og markerer en væsentlig milepæl for den kommende metrolinje, som forventes at åbne i 2036.
De to udbud omfatter blandt andet anlæg af to borede tunneller og seks stationer og kontrol- og vedligeholdelsescenter samt tog, og har alt i alt en værdi på henholdsvis cirka 6,5 milliarder kroner for anlæg og cirka 4 milliarder kroner for transportsystemet.
Læs også: M5’s stationer kunne komme til at se sådan ud
Udbuddene er udarbejdet på baggrund af en længere markedsdialog, hvor Metroselskabet gennem de seneste tre år har været i tæt dialog med markedet. Dialogen har blandt andet bidraget til videndeling, justering af krav og valg af kontraktmodel, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at anlægge M5.
– Med offentliggørelsen af udbuddene tager vi et vigtigt skridt i udviklingen af M5. Den kommende linje skal binde byen endnu bedre sammen og skabe stærkere forbindelser mellem både eksisterende kvarterer og nye byområder. Tak til de mange parter, der gennem de seneste tre år har bidraget med værdifulde input, siger direktør i Metroselskabet, Mikkel Kjær Jensen.
Kilde: Metroselskabet