Netop som midsommeren nærmer sig, udkommer den nye danske sang ‘Midsommerbål’ – en varm og stemningsfuld hyldest til Sankt Hans, fællesskabet og de lyse sommeraftener, der hvert år samler danskere over hele landet.
Sangen er komponeret af Gitte Chren med tekst af Carsten Viuf, som sammen har skabt en ny fællessang med rødder i danske midsommertraditioner og et ønske om at samle generationer omkring bålet og sangen.
‘Midsommerbål’ beskriver de velkendte øjeblikke fra Sankthansaften: de rødgyldne flammer, knitrende bål, snobrød over gløderne, børn der leger, fællessang og de lange lyse aftener, hvor naturen og fællesskabet mødes.
Se første vers:
Sankthansbålet krammer
med rødgyldne flammer
der lyder en knitrende ild.
Små blussende kinder
mens solen forsvinder.
Sankthansaftens lys og mild.
Midsommertid
Ja, nu fik lyset bid.
Tale, bål og fællessang
Skærsommer går sin gang.
– Vi ønskede at skabe en sang, der indfanger den særlige stemning, som opstår, når mennesker samles omkring Sankthansbålet. En sang om sommerlyset, traditionerne og det fællesskab, der år efter år bringer os sammen, fortæller Carsten.
Hør sangen på YouTube: