Anmeldelse af Jacob Nielsen. Foto: SF Studios.
En helt ny begyndelse venter for Peter Parker, hvis identitet holdes skjult bag den prangende Spider-Man-dragt. Mens nye skæbnesvangre udfordringer lurer lige om hjørnet, må Peter Parker se i øjnene, at han ikke længere er en knægt
Peter (Tom Holland) kæmper mod en ny bølge af kriminalitet og er gået fuldtid som Spider-Man i en verden, der ikke længere husker ham. En beslutning han har taget for at beskytte dem, han holder allermest af.
Som konsekvens heraf må han se sine gamle venner komme videre med deres liv uden ham. Sit livs kærlighed, MJ (Zendaya), og sin bedstven, Ned (Jacob Batalon), har ingen erindring om Peter, og tabet rammer ham hårdt. Peter, der nu lever en ensom tilværelse, gennemlever som reaktion herpå en pludselig forandring, som han ikke selv er i stand til at kontrollere.
Men netop denne forvandling kan vise sig at være nyttig, da en ny, chokerende trussel mod byen og de mennesker, han savner, dukker op og skaber ravage. En magtfuld skurk, som er svær at få øje på.
Instruktøren Destin Daniel Cretton overtager stafetten fra Jon Watts, der stod bag den foregående Spider-Man-trilogi og skabte fundamentet for denne nye fase af den populære Marvel-helt. Watts formåede i den grad at indfange Peter Parkers akavede charme, optimisme og medmenneskelighed, mens han integrerede figuren i det større Marvel Cinematic Universe.
Med Spider-Man: Brand New Day har både verden og Peter Parker forandret sig. Cretton tilfører Spider-Man-universet en mere moden vision. Han udfolder altså en mere voksen udgave af den ungdommelige superhelt uden nogensinde at miste fokus på mennesket bag masken.
Filmens tema er imidlertid ikke til at tage fejl af, og moralen må siges at omfavne fællesskabet og fremhæve det banale – at man ikke kan stå alene med ansvaret. Selv om du er New Yorks mest elskede superhelt, har du brug for andres assistance i kampen mod det onde.
Ikke ligefrem et nyt himmelråbende budskab i filmverdenen, men ikke desto mindre rart at opleve, at selv superhelte kan ligge under for menneskelige problemer som for eksempel ensomhed. Endda i en sådan grad, at det påvirker Spider-Mans superkræfter.
Et simpelt budskab, som jeg dog ikke har det store problem med, når det kommer til stykket. I en verden med meget ondskab er det nærved tiltrængt. På en måde er det også tiltrængt at se den her mere tungsindige og – tør jeg sige – blodige side af Spider-Man, der trods alverdens dårligdom formår at holde sin friskfyragtige facon i hævd.
Måske har jeg bare en svag side for Spider-Man – jeg følte mig i hvert fald fanget af filmen så snart, jeg sank ned i biografsædet, som var jeg snøret ind i et edderkoppespind, hvis eneste formål var at underholde mig nonstop i to timer og 20 minutter. I så fald lykkedes missionen.
Er du til superheltefilm, vil jeg helt klart anbefale Spider-Man: Brand New Day. Du kan fange den i biografen fra den 29. juli.
