Anmeldelse af Jacob Nielsen. Foto: @ Universal Studios. All Rights Reserved.
Hvad vil der ske den dag, hvor vi pludselig står med beviset for, at vi ikke er alene i universet? Eller måske snarere: Hvad vil der ske den dag, hvor vi opdager, at vi har haft beviset i lang tid, men at sandheden er blevet holdt skjult for os?
Det spørgsmål stiller Steven Spielberg i Disclosure Day. 49 år efter Nærkontakt af 3. grad og 44 år efter E.T. vender Spielberg tilbage til spørgsmålet om kontakt med liv i rummet og giver os et nyt svar i selskab med Emily Blunt, Josh O’Connor, Colin Firth, Eve Hewson og Colman Domingo.
I filmen følger vi to mennesker, der bliver kastet ud i jagten på sandheden om deres egen fortid, men dermed også samtidig jagten på sandheden om menneskelig kontakt med intelligenser uden for Jorden. De kender ikke hinanden, men er alligevel forbundet af deres delte mysterium. De bliver også kastet i armene på hinanden, da den hemmelige organisation WARDEX prøver at lukke munden på dem, mens en tidligere WARDEX-agent forsøger at hjælpe dem i det skjulte. Sandheden er derude. Spørgsmålet er, om de lever længe nok til at fortælle den.
Mig bekendt har der ikke været nævneværdige rumvæsen- eller UFO-observationer inden for Tårnbys bygrænser. Det skulle da lige være i animationsfilmen Lille Allan – Den menneskelige antenne, hvor drengen Allan flytter med sin far til en etageejendom i Tårnby, der tilfældigvis også huser en UFO-entusiast og et grønt, trebenet rumvæsen. Eller vrimler det givetvis med observationer, som vi menige danskere ikke ved af, fordi optagelserne er gemt væk – uden for offentlighedens skue.
VI FORTJENER AT VIDE DET proklamerer en punchline på filmplakaten for Disclosure Day. Og efter endt visning vil jeg tilføje: Vi fortjener at vide, hvad der er op og ned i filmen. Jeg er ikke i tvivl om, at Spielberg er en dedikeret nørd, når omdrejningspunktet er liv i rummet – det er for pokker instruktørens tredje film med dette tema i centrum. Men måske er han denne gang en kende for nørdet i sin tilgang, når det angår filmens præmis.
Jeg mener, at publikum bliver efterladt undervejs i den 2,5 timer lange science fiction-film. Den vil mange ting i sin iver efter at demonstrere, hvordan rumvæsener er mennesker teknologisk overlegne, og hvordan rumvæseners våben fungerer i praksis. Dog er det mestendels en katten efter musen-film, hvor vores to hovedkarakterer jagtes rundt i det halve USA af mere eller mindre professionelle WARDEX-agenter.
Forstå mig ret, Disclosure Day er ikke en udpræget dårlig film. Underholdningsværdien er ikke en mangelvare i filmen, som i øvrigt byder på flere nervepirrende actionscener med skududvekslinger og biljagter i højt tempo. Jeg savner nok bare det eventyrlige element, der kendetegner E.T. og flere andre af Spielbergs film. Især når der er tale om væsener fra det ydre rum. Væsener, som der desværre også er for få af i filmen. Jeg havde nok forventet mindre action og mere sci-fi. Og så havde jeg nok forventet lidt mere af skaberen bag storslåede film som Dødens gab og Jurassic Park.
Disclosure Day har dansk biografpremiere i dag den 10. juni og kan blandt andet opleves i Kulturhuset Kastrup Bio.
