Af Allan S. Andersen (A). Foto: Tårnby Kommune
Kære alle
I aften tager vi hul på 1. behandlingen af budgettet for 2027.
Det er samtidig det første budgetår for den kommunalbestyrelse, som blev valgt ved kommunalvalget.
Derfor er det også en god anledning til at gøre status over, hvor vi står, når vi nu går ind i den sidste del af arbejdet med budgettet.
Traditionen tro vil jeg gerne starte med at beskrive det økonomiske udgangspunkt.
For det er vigtigt, at vi ved, hvilket landkort vi har med os, når vi begiver os ind i budgetforhandlingerne.
Hvad ved vi? Hvad er usikkert? Og ikke mindst: Hvor er der plads til politiske prioriteringer?
Hvis vi, som vi plejer, begynder med at kaste et blik tilbage på det seneste afsluttede regnskab, altså regnskabet fra 2025, så er der faktisk noget at glæde sig over.
Vi havde budgetteret med et kassetræk på 6,6 mio. kr. I stedet står vi med et overskud på 129 mio. kr.
Det er en positiv afvigelse på hele 135,6 mio. kr., primært som følge af salg af grunde.
Det er mange penge. Og det er penge, som giver os et bedre udgangspunkt.
Også på landsplan er der kommet bedre rammer for kommunerne.
På grund af folketingsvalget blev økonomiaftalen mellem KL og regeringen først indgået lige op til sommerferien.
Og igen i år er det en aftale, der samlet set giver kommunerne bedre økonomiske vilkår.
Servicerammen er løftet med 3,3 mia. kr., mens anlægsrammen er på 2 mia. kr. samme niveau som for 2026.
Samtidig indeholder aftalen et krav om administrative besparelser.
Det følger af regeringsgrundlaget, hvor kommuner og regioner frem mod 2030 samlet skal finde besparelser på 3 mia. kr.
For Tårnby Kommune betyder det konkret, at vi i budget 2026 skal finde administrative besparelser for 1,9 mio. kr.
Som jeg fortalte på budgetseminaret, har kommunernes økonomi fået et markant løft gennem de seneste tre år.
Det har givet os noget, som kommunalpolitikere ikke altid har haft: et større økonomisk råderum.
Det skal vi bruge. Men vi skal også passe på med at bilde os selv ind, at de gode år er den nye normal. For det er de ikke nødvendigvis.
Vi ved ikke, hvor længe udviklingen fortsætter, og vi kender endnu ikke den nye udligningsreform.
Og derfor skal vi bruge de bedre rammer med omtanke.
Vi skal investere, hvor det giver mening, men vi skal samtidig sikre, at økonomien også hænger sammen om tre og fem år.
For budget 2027 er ikke uden udfordringer.
Særligt fire områder kommer til at presse vores økonomi:
Ældreområdet, det specialiserede voksenområde, det specialiserede børneområde og udviklingen på beskæftigelsesområdet.
På ældreområdet bliver udfordringen meget konkret. Vi får flere ældre borgere!
Det er grundlæggende positivt, at vi lever længere.
Men det betyder også, at vi skal bruge flere ressourcer på at rekruttere medarbejdere, som kan tage sig af de borgere, der ikke længere kan klare sig selv.
Da vi gik ind i 2026, havde vi allerede et merforbrug, som der er blevet arbejdet hårdt på at få bragt ned gennem vedtagne handleplaner.
Selvom det er solide handleplaner, tager det tid at komme i mål med en så stor omlægning af den måde, vi arbejder på, samtidig med at borgerne får den samme service.
Men vi er godt på vej.
Det samme gælder det specialiserede børneområde.
Her er virkeligheden svær at få til at passe ind i et regneark.
Antallet af børn og unge, der har brug for specialundervisning eller støtteindsatser, vokser fortsat.
Mange børn og unge har det svært. Det mærker vi også i Tårnby.
Det betyder et større behov for specialundervisning i vores egne skoler, men også flere køb af specialundervisningspladser og flere støtteindsatser.
Det er ikke kun et kommunalt problem. Det er et nationalt problem.
Og det er et problem, der har konsekvenser langt ud over den enkelte kommunes budget.
Først og fremmest for de børn og unge, det handler om, men også for deres familier og for vores samfund som helhed.
På voksenspecialområdet har Tårnby hidtil ligget relativt lavt sammenlignet med andre kommuner.
Men det billede er under forandring.
Vi oplever blandt andet en stigning i antallet af misbrugsbehandlinger og et øget behov for aktivitets- og samværstilbud.
Samtidig er området ramt af høje prisstigninger. Det betyder, at vores nuværende budget på området er væsentligt udfordret.
Og så er der beskæftigelsesområdet.
Her er det især udviklingen i antallet af borgere på førtidspension, der presser økonomien.
Igen ser vi en national tendens.
Men vi må også konstatere, at det faktiske antal førtidspensioner ligger højere end den forventning, vi hidtil har lagt til grund.
Der kan være udgifter andre steder under Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, som modsvarer en del af merudgiften.
Men det ændrer ikke ved, at området er udfordret.
Så når vi kigger ind i budget 2027, må vi være ærlige: Vi har fået bedre økonomiske rammer.
Men vi har også fået flere udgifter.
Det er den virkelighed, vi skal forholde os til.
Demografien er en del af forklaringen.
Vi har nu fået en ny befolkningsprognose, og den viser blandt andet en markant stigning i antallet af borgere over 80 år.
Det stiller krav til vores velfærd. Til vores plejehjem. Til vores medarbejdere. Og til vores økonomi.
Samtidig står vi i en mere usikker verden.
Den sikkerhedspolitiske situation stiller nye krav til vores beredskab.
Vi ved endnu ikke præcis, hvad det kommer til at betyde for Tårnby Kommune.
Men vi ved, at det kommer til at kræve både ressourcer og penge.
Og det er en diskussion, vi kommer til at have mere af, både i år og i de kommende år.
Og igen – vi kender ikke den nye udligningsreform.
Men hvad ved vi så egentlig om budget 2027?
Vi begyndte året med et budgetoverslag fra budget 2026, der pegede på en negativ kassepåvirkning på 47 mio. kr.
Det er ikke længere det billede, vi står med.
Økonomiaftalen har forbedret vores rammer.
De ekstraordinære indtægter fra selvbudgettering i 2024 har styrket kassen med 112 mio.kr.
Og samlet set betyder det, at vi, på trods af de udfordringer, jeg netop har gennemgået, faktisk kan se ind i en kasseforøgelse i 2027 og frem.
Det er værd at understrege at…
Vores udfordring i 2027 er ikke kassen.
Vores udfordring er vores servicedriftsudgifter og overholdelsen af servicerammen.
Med en tildelt serviceramme på 2.660,9 mio. kr. står vi samlet set med en udfordring på omkring 40 mio. kr., hvis alle de budgetmæssige udfordringer skal håndteres.
Og det er her, det politiske arbejde for alvor begynder.
For vi kan ikke løse en udfordring på 40 mio. kr. ved at håbe på, at den forsvinder.
Vi bliver nødt til at prioritere.
Vi bliver nødt til at vælge.
Og vi bliver nødt til at være ærlige om, at når vi vælger noget til, så vælger vi også noget andet fra.
Det er i virkeligheden det, budgetlægning handler om.
Ikke om at få alle ønsker med. Men om at få mest muligt ud af de penge, vi har.
Og samtidig få styr på det efterslæb, vi har med os fra tidligere budgetår.
Jeg kunne tale længe endnu om de forudsætninger, vi går ind i forhandlingerne med.
Men på et tidspunkt skal vi også stoppe med at kigge på regnearkene og begynde at træffe beslutninger.
I aften behandler vi det første udkast til budgettet.
Vi har afsat tid i kalenderen til forhandlingerne, og jeg ser frem til, at vi sammen får fundet de løsninger, der både kan holde økonomisk og politisk.
For det er vores opgave. At sikre en sund økonomi. At investere i Tårnby, hvor det giver mening. Og samtidig have modet til at sige nej, når økonomien ikke kan bære et ja.
For det er ikke svært at bruge flere penge. Det svære er at bruge dem rigtigt.
Til sidst skal det for god ordens skyld nævnes, at deadline for ændringsforslag er den 14. september kl. 12.00.
Med de ord vil jeg indstille, at vi oversender budgettet til 2. behandling.
